Det skal du bruge til en springform på ca. 20-25 cm:
200 g chokolade
200 g smør
100 g flormelis
1 spsk hvedemel, kan udelades
4 æg
Sådan gør du:
NB! Skal laves dagen før.
Tænd ovnen på 180 grader.
Beklæd en springform med bagepapir eller smør den med smør.
Hvis det er en plade chokolade, hakkes den groft og hældes op i en skål. Er det chokoladeknapper, hældes de op i en skål.
Smelt smørret i mikrobølgeovnen eller i en lille gryde.
Hæld smørret over chokoladen.
Rør smør og chokolade sammen til det er glat og homogent.
Sigt flormelis og mel ned i chokoladen.
Rør sukkeret ud i chokoladen.
Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen med en gaffel.
Rør æggene sammen med chokoladen lidt ad gangen, til det bliver glat og homogent.
Hæld dejen i springformen.
Bag den i ovnen i ca 25 min. Den må gerne være lidt blød når du tager den ud.
Køles af. Den falder sammen når den bliver kold.
Pakkes ind i plastikfilm og stilles i køleskabet til dagen efter.
Serveres med is og frisk frugt.
God fornøjelse 😉