Det skal du bruge til 16 kanelsnegle:
2½ dl mælk, f.eks. letmælk
50 g gær
2 æg
2 spsk sukker
1 spsk kardemomme
½ tsk salt
1 dl olie
ca 600 g hvedemel
Fyld:
3-4 spsk neutral olie, f.eks. rapsolie eller solsikkeolie eller (hvis det skal være godt) 100g smeltet smør
1 dl sukker
4 spsk kanel
Til pensling:
1 æg
1 spsk koldt vand
Sådan gør du:
Du kan vælge at røre dejen sammen på en røremaskine eller med en træslev i hånden.
Lun mælken, i mikrobølgeovnen, til fingerlunt.
Smulder gæren op i en skål.
Hæld den lune mælk
over.
Rør gæren ud i mælken.
Kom æggene i og rør dem ud imælken.
Kom sukker, kardemomme og salt i, rør det ud.
Kom olie i.
Hæl det halve af melet i og pisk dejen godt.
Rør nu lidt af melet i ad gangen, til dejen er ensartet og glat. Den må gerne klistre lidt.
Lad dejen hæve ½ time.
Drys mel på et bord.
Hæld dejen ud og ælt den kort sammen.
Fold dejen så den bliver lidt firkantet.
Rul dejen ud til den er c 50×35 cm.
Pensel med olie.
Drys med sukker.
Drys med kanel.
Rul dejen sammen på den lange led.
Skær med en skarp kniv, 16 snegle.
Beklæd en bageplade med bagepapir.
Læg sneglene på bagepladen.
Tænd ovnen på 200 grader.
Slå et æg ud i en skål.
Pisk æg og 1 spsk koldt sammen, med en gaffel.
Pensel sneglene med det sammenpiskede æg.
Lad sneglene hæve ½ time.
Bag sneglen 15-20 minutter, til de er flotte og lysebrune.