Gateau Marcel chokoladekage

Det skal du bruge til ca. 12-15 personer:

250 g mørk chokolade af god kvalitet

300 g smør

150 g sukker

150 g sukker

200 g pasteuriserede æggeblommer

250 g pasteuriserede æggehvider

Pynt

God mørk kakaopulver til pynt.

Evt chokoladespåner til pynt.

 

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 160 grader varmluft.

Beklæd en springform på ca. 22 cm med et stykke bagepapir i bunden, inden formen lukkers, så papiret stikker udenfor. Klip en lang strimmel bagepapir, samme højde som springformen. Lægger den indvendigt i formen rundt langs kanten. På den måde undgår man, at bagepapiret buler og krøller – så slipper kagen nemt fri af formen. Smør evt. kanten med olie så bliver bagepapiret hængende på siden.

Hak chokoladen groft og skær smørret i tern.

Smelt smør i en gryde over lav varme.

Pisk æggehviderne med den ene portion sukker til hviderne er helt stive.

Pisk æggeblommerne med den anden portion sukker – pisk godt til sukkeret ikke knaser længere.

Når smørret er smeltet hældes det over chokoladen og rør til chokoladen er smeltet.

Pisk 4 spsk. æggeblommer i chokoladen.

Hæld  den smeltede chokolade i æggeblommerne, vend det forsigtigt og grundigt sammen.

Vend forsigtigt hviderne ned i chokoladeblandingen, så det ender med en lækker mousse.

Hæld ca. det halve af moussen i formen.

Bag kagen i 25-30 min.

Sætter resten af moussen i køleskabet dækket til med film eller i en sprøjtepose.

Kagen hæver meget op inde i ovnen, men falder sammen i midten – og det er ganske normalt. Der er ingen mel i kagen og derfor falder den sammen.

Når kagen er færdigbagt, skal den køles helt af, gerne i springformen.

Når kagen er helt kold tages den forsigtigt ud af formen og bagepapiret og sættes på et serveringsfad.

Sæt bageplast eller en rent strimmel bagepapir om kagen igen. Sæt ringen fra springformen udenpå til at støtte kagen.

Fyld resten af chokolademoussen ovenpå. Smør det ud i et jævnt og glat lag.

Sætter kagen på køl igen med film over, så den ikke tager imod smag fra andre ting i køleskabet.

Den må meget gerne stå på køl til dagen efter.

Tag kagen ud lige inden servering.

Tag kageringen af og løsen forsigtigt bageplast/bagepapir fra kagen. Brug evt. en lille skarp kniv.

Pynt kagen med et drys god kakaopulver, drys af frysetørret hindbær, chokoladespåner eller andet pænt pynt.

Serveres med f.eks. en god brombæris og kaffe.

Kagen kan fryses.

 

Rigtig god fornøjelse 😉