Det skal du bruge til 12 stk:
100 g smør
400 g hvedemel
1 spsk sukker
1 tsk salt
3 tsk bagepulver
2½ dl kærnemælk
Fyld:
50 g chokolade
Variation til fyld:
Udskift 100 g hvedemel med f.eks. 100 g fuldkornsmel.
1 most banan
50 g nødder af enhver slags ,også salte peanuts
50 g revet ost
Krydderurter
Sådan gør du:
Skær smørret i tern og stil det i fryseren i min 30 min.
Vej de tørre ingredienser af og stil dem i køleskabet.
Vej chokoladen af og stil den på køl.
Når alle dele er kolde tages de frem og så skal du:
Tænd ovnen på 200 grader.
Det er vigtigt at tingene foregår hurtigt, så dejen ikke bliver varm 😉
Hak chokoladen.
Blend/smulder smør og de tørre ingredienser sammen.
Ælt hurtigt kærnemælken i. (Her kommes også “vådt” fyld i).
Tag dejen ud på bordet og samel den hurtigt.
Drys bordet let med mel.
Rul dejen ud i 1-1½ cm tykkelse og fordel halvdelen af chokoladen over det halve af dej (eller anden slags “tørt” fyld). Fold dejen og gentag processen med resten af chokoladen. Rul dejen ud og fold en gang til . I alt 3 gange. Tryk dejen let sammen med en sidste blød rulning til 2½-3 cm tykkelse.
Skær eller stik (med en udstikker, hvis de skal være runde) dejen ud i 12 stykker og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag scone i 15-18 min til de er lysebrune.
Køles af og serveres med koldt smør, marmelade og en god kop kaffe.
God fornøjelse 😉