Marmorkage -klassisk sandkage

1 stor (2 l brødform) eller 18 muffins.

Det skal du bruge:

6 æg

75 g sukker

1 stang vanilje

200 g smør

225 g sukker

225 g hvedemel

75 g kartoffelmel (kan erstattes af hvedemel)

75 g chokolade eller 3 spsk cacao rørt ud i 1 dl mælk

 

Sådan gør du:

Del æggene i hvider og blommer i en stor og en lille skål.

Pisk, enten på maskine eller med håndmikser, æggehviderne stive, når de er næsten stive risles de 75 g sukker i medens der piskes videre.

Stil æggehviderne til side.

Smelt chokoladen forsigtigt over vandbad eller i micro.

Skrab vaniljekorn ud af vaniljestængerne og maser dem sammen med lidt sukker.

Pisk vaniljekorn, sukker g smør lyst og luftigt.

Hæld en æggeblomme i dejen og pisk kraftigt. Dette gøres med alle 6 æggeblommer en ad gangen.

Vend hvedemel og kartoffelmel sammen i en skål.

Nu skal æggehvider, melblanding vendes med dejskraber således: 1/3 æggehvider vendes i smørmassen, ½ af melblandingen sigtes ned i smørblandingen og vendes sammen, 1/3 æggehvider vendes med dejskraber i smørmassen, den anden ½ af melblandingen sigtes ned i smørblandingen og vendes sammen, den sidste 1/3 æggehvider vendes i smørmassen.

Tage en 1/3 af dejen fra i en sprøjtepose eller plastpose eller skål.

Vend den smeltede chokolade eller cacao/mælk i resten af dejen.

Hæld chokoladedejen i en rugbrødsform, foret med bagepapir. Eller i muffinsforme.

Sprøjt den vaniljedejen ned i chokoladedejen medens man flytter sprøjteposen rundt og op og ned i chokoladedejen.

Bag kagen ved 180 grader i ca. 1 time. Muffins bages i ca. 20 min. Prik evt. i kagen med et træspyd for at se om den er færdigbagt.

 

Rigtig god fornøjelse 😉