Det skal du bruge til 12 pers. der ikke spiser så meget 😉
Risengrød af 1 l mælk kogt dagen før
150 g smuttede mandler
2 stænger vanilje
1 spsk sukker
½ l fløde
Evt. 1 stk mandelgave
Kirsebærsovs
Sådan gør du:
Tag risengrøden ud af køleskabet og rør den blød.
Hak mandlerne groft. Gem én stor flot mandel, hvis der er mandelgave.
Flæk vaniljestængerne på langs. Skrab vaniljekornene ud af stængerne, med en lille kniv. Drys sukkeret på og og masser sukkeret ind i vaniljekornene. Så er de nemmere at røre ud i grøden.
Rør vaniljekornene ud i risengrøden.
Rør mandlerne i. Ikke den store!
Pisk fløden blød og lækker.
Vend forsigtigt fløden i risengrødden.
Ved mandelgave, røres den store mandel i lige inden servering.
Serveres med lun kirsebærsovs.
Rigtig god fornøjelse 🙂