-kan også bruges til klejner.
Det skal du bruge:
500 g hvedemel
40 g smør
165 g sukker
4 æg
1/4 dl fløde/mælk
3 tsk bagepulver
1 tsk kardemomme
1 l neutral olie
florsukker
Sådan gør du:
Smelt smørret.
Kom mel, smør, sukker, æg, fløde, bagepulver og kardemomme i en skål og ælt det sammen. En røremaskine kan også bruges.
Drys lidt mel på bordet og rul dejen ud i ½-1 cm tykkelse.
Stik ringe ud med to glas i forskellige størrelser eller brug to udstikkere i forskellig størrelser. Eller skær dem til klejner og vrid dem. Læg dem klar på bordet.
Hæld olien op i en gryde og varm det op. Olien er klar når, det syder/bobler, når du holder en tandstik ned i overfladen. Skru lidt ned for varmen.
Beklæd bakker med aviser og køkkenrulle. Til at suge olien af de færdige kager.
Læg 3-4 kaffekranse i gryden. Når de er gyldne og kommer op til overfladen, vendes de med en hul-ske og koges gyldne på den anden side.
Tag kagerne op af olien med hul-skeen og læg dem på bakkerne til de er kolde.
Kan opbevares i kagedåser. Evt. med en skive franskbrød til at holde på fugten.
Ved servering lægges kagerne på et fad og drysses med florsukker.
Rigtig god fornøjelse 😉